6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/8
Appel iværksat den 6. august 2010 af Mediaset SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. juni 2010 i sag T-177/07, Mediaset SpA mod Europa-Kommissionen, støttet af Sky Italia Srl
(Sag C-403/10 P)
2010/C 301/11
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Mediaset SpA (ved dikigoros K. Adamantopoulos og avvocato G. Rossi)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Sky Italia Srl
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 15. juni 2010 i sag T-177/07 ophæves.
—
Der træffes endelig afgørelse i tvisten ved annullation af Europa-Kommissionens beslutning, som blev anfægtet i første instans, subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Europa-Kommissionen og Sky Italia bærer omkostningerne i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Appellanten gør gældende, at Retten har begået to retlige fejl, idet den har afvist appellantens henvisninger til anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 1, i italiensk lov nr. 350/2003 såvel som appellantens anbringende om forskellen mellem begreberne i) selektivitet i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF og ii) forskelsbehandling, der adskiller sig fra teknologisk neutralitet. Som følge heraf har Retten begået den åbenbare retlige fejl juridisk at karakterisere den italienske lov som ikke værende teknologisk neutral.
2)
Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF ved at formode, at den italienske lovs påståede karakter af ikke at være teknologisk neutral nødvendigvis gav appellanten en selektiv økonomisk fordel. Herudover begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at sagsøgte i sagen for Retten var berettiget til at vurdere, at Mediaset havde en økonomisk fordel, når Retten (ligesom sagsøgte) ikke juridisk har karakteriseret et abstrakt — men blot formodet — »større antal seere« og en abstrakt »markedsudbredelse til lave omkostninger« som en særlig økonomisk fordel for Mediaset. Retten har også givet en utilstrækkelig begrundelse, hvilket er i strid med statuttens artikel 36, og åbenbart foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og begået en retlig fejl ved at tage udgangspunkt i en urigtig og fordrejet fortolkning af den anfægtede beslutning i dommens præmis 62-68 og 74-79. Retten har i hvert fald begået en retlig fejl ved at sætte sin egen fortolkning i stedet for den, der fremgik af den anfægtede beslutning, med hensyn til Mediasets påståede fordel og fortolke anførte beviser på en måde, der ikke stemmer overens med ordlyden og analysen, der fremgår af den anfægtede beslutnings betragtning 82-95, og ved at foretage en urigtig gengivelse af beviserne. Retten har også foretaget en retlig fejl med hensyn til begrebet »indirekte støttemodtager« og dets anvendelse og juridiske kategorisering i denne sag.
3)
Retten har desuden begået en retlig fejl ved helt at have undladt at vurdere de særskilte anbringender, der fremgår af henholdsvis punkt 93-96 og 121-129 i stævningen i forbindelse med vurderingen af den italienske lovs forenelighed med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Retten har heller ikke i denne henseende givet en tilstrækkelig begrundelse. Retten begik desuden en retlig fejl, da den anvendte artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, idet den erklærede den italienske lov for uforenelig med fællesmarkedet som følge af og udelukkende på grund af den påståede manglende overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet, der opstår ved den påståede udelukkelse af satellitdekodere fra at kunne drage fordel af denne lov — hvilket ikke er tilfældet — og idet den godtog, at sagsøgte ikke havde foretaget en juridisk vurdering af foranstaltningens fordrejende virkninger på markedet for betalings-tv gennem en egentlig juridisk, økonomisk og afvejende test af: a) de specifikke konkurrencefordrejninger på betalings-tv-markedet og b) den øgede effektivitet af den økonomiske fordel. Den økonomiske fordel blev blot formodet til at begynde med og anset for uforenelig med fællesmarkedet på grund af dens påståede manglende teknologiske neutralitet. Retten begik yderligere en retlig fejl og fremkom med en urigtig begrundelse, da den afviste det tredje anbringende i stævningen. Retten fremlagde og misfortolkede ikke blot det pågældende anbringende og argumenterne vedrørende den anfægtede beslutnings selvmodsigende begrundelse, men undlod også at undersøge sådanne argumenter og afviste dem derfor fejlagtigt som ugrundede.
4)
Retten begik endelig en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 14 i forordning 659/1999 (1), idet den ikke tog i betragtning, at manglerne ved den anfægtede beslutning vedrørende den økonomiske fordel, som sagsøgeren påstås at have opnået, reelt umuliggjorde tilbagesøgning af den påståede statsstøtte i strid med retssikkerhedsprincippet. Den anfægtede beslutning var således uden nogen effektiv og gennemskuelig løsning og uden et godt tilbagebetalingssystem. Retten misfortolkede også appellantens anbringender i denne henseende og begik en retlig fejl ved at anse det for muligt, at den anfægtede beslutning kunne genoprette den tidligere situation.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EFT L 83, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy