6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 20. august 2010 — Galina Meister mod Speech Design Carrier Systems GmbH
(Sag C-415/10)
2010/C 301/14
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesarbeitsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Galina Meister
Sagsøgt: Speech Design Carrier Systems GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (1), artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2) og artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (3) fortolkes således, at en arbejdstager, som godtgør, at han opfylder betingelserne for en af en arbejdsgiver opslået stilling — i tilfælde af at han får afslag på sin ansøgning — skal indrømmes et krav på af arbejdsgiveren at få oplyst, om denne har besat stillingen til anden side, og i så fald på grundlag af hvilke kriterier denne stilling blev besat?
2)
Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende:
Er den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke meddeler de krævede oplysninger, et forhold som indebærer en formodning for, at der foreligger en forskelsbehandling som påstået af arbejdstageren?
(1) EUT L 204, s. 23.
(2) EFT L 180, s. 22.
(3) EFT L 303, s. 16.
Full & Egal Universal Law Academy