23.10.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 288/24
Appel iværksat den 23. august 2010 af Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH til prøvelse af dom afsagt den 7. juli 2010 af Retten (Fjerde Afdeling) i sag T-60/09, Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Stabilator sp. z o.o.
(Sag C-418/10 P)
2010/C 288/42
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH (ved Rechtsanwälte A. Zinnecker og S. Müller)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Stabilator sp. z o.o.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 7. juli 2010 (sag T-60/09) ophæves.
—
Der træffes endelig afgørelse i sagen, og der gives appellanten medhold i dennes påstande i første instans.
—
Subsidiært ophæves Rettens ovennævnte dom, og sagen hjemvises til Retten.
—
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
For det første viser begrundelsen for den appellerede dom sig at være selvmodsigende. Retten erkender på den ene side, at appelkammeret har begrænset sig til at efterprøve, hvilken type virksomheder, der ville udbyde de omtvistede varer og tjenesteydelser, og har derfor fejlbedømt disse virksomheders kundekreds, hvilket på grundlag af en helhedsvurdering af varerne og tjenesteydelserne muligvis skyldes en for snæver fortolkning af det ældre varemærkes fortegnelse. På den anden side kan spørgsmålet, om appelkammeret har begået en fejl ved bedømmelsen, kun afgøres, efter at der sket prøvelse af »hver enkelt af appelkammerets bedømmelser af de af ansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser«, hvorved Retten nu selv har foretaget prøvelsen af de enkelte varer og tjenesteydelser — som Harmoniseringskontoret ikke selv foretog — og er nået frem til, at det ikke er åbenbart, at appelkammeret har begået nogen fejl i bedømmelsen. Denne selvmodsigelse er endvidere kommet appellanten til skade, eftersom den af Retten gennemførte sammenligning af de enkelte varer og tjenesteydelser, i stedet for på den af appelkammeret gennemførte »helhedssammenligning«, overalt støttede sig på branchen, således at den derved forårsagede indsnævrende fortolkning af det ældre varemærkes vare- og tjenesteydelsesfortegnelserne også derved bliver mærkbar.
2.
For det andet har Retten tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet den i forhold til hver enkelt sammenligning af de omtvistede varemærkers vare- og tjenesteydelsesfortegnelser har anlagt en indskrænkende fortolkning i lyset af den af appelkammeret — ud fra en helhedssammenligning — gennemførte brancheinddeling, hvorved Retten fordrejede indholdet af disse fortegnelser og dermed også de heraf afledte faktiske omstændigheder såsom de pågældende varer og tjenesteydelsers art, benyttelse, anvendelsesformål og målgruppe.
3.
For det tredje har Retten tilsidesat artikel 65 i forordning nr. 207/2009 og dens eget procesreglement — navnlig det fællesskabsretlige princip om retten til at blive hørt, som følger heraf — derved, at den ikke tillod fremlæggelsen af visse dokumenter, uanset at det ikke havde været muligt for appellanten allerede at forelægge disse dokumenter for Harmoniseringskontoret, da denne ikke havde kunnet forudse, at Harmoniseringskontoret ikke ville sammenligne de i de enkelte fortegnelser opførte varer og tjenesteydelser hver for sig, men blot ville bedømme dem ud fra en helhedsvurdering.
Full & Egal Universal Law Academy