6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 26. august 2010 — Ministerie van Financiën og Openbaar Ministerie mod Aboulkacem Chihabi m.fl.
(Sag C-432/10)
2010/C 301/23
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere:
Ministerie van Financiën
Openbaar Ministerie
Sagsøgte: Aboulkacem Chihabi m.fl.
Præjudicielle spørgsmål
a)
Vedrørende EF-toldkodeksens artikel 221
1)
Skal artikel 221, stk. 1, og artikel 221, stk. 3, i EF-toldkodeksen (indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992, […] (1), som affattet før ændringen ved artikel 1, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16.11.2000, […] (2)) fortolkes således, at et dokument, hvori der sker underretning af afgiftsbeløbet, og som af toldmyndighederne bringes til debitors kundskab, kun kan betragtes som den underretning til debitor af afgiftsbeløbet, der omhandles i toldkodeksens artikel 221, stk. 1, og artikel 221, stk. 3, såfremt toldmyndighederne har bogført afgiftsbeløbet (dvs. indført det i regnskabet eller et andet sted med samme funktion), før det ved hjælp af førnævnte dokument er bragt til debitors kundskab?
2)
Fører en tilsidesættelse af artikel 221, stk. 1, i EF-toldkodeksen (forordning (EØF) 2913/92), der foreskriver, at bogføringen af en toldskyld skal gå forud for underretningen heraf, i den forstand, at det er godtgjort, at underretningen af toldskylden (2.7.2004) skete forud for bogføringen (2. kvartal 2005), til fortabelse af forvaltningens ret til at efteropkrævning?
3)
Skal EF-toldkodeksens artikel 221, stk. 1, fortolkes således, at der ikke kan foreligge nogen retsgyldig underretning af en toldskyld til en formodet debitor, når beviset for forudgående bogføring ikke kan leveres?
4)
Skal en underretning af toldskylden til debitor, jf. artikel 221, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, der foretages, uden at toldskylden forudgående er blevet bogført, betragtes som en underretning, der er ugyldig eller en nullitet, og som medfører, at toldmyndighederne ikke kan kræve toldskylden betalt, medmindre der inden for den herfor gældende frist er foretaget en ny underretning, efter at toldskylden er blevet bogført?
b)
Vedrørende EF-toldkodeksens artikel 202
1)
Skal EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 1, litra a), fortolkes således, at varer, af hvilke der skal svares importafgifter, er blevet indført på Fællesskabets toldområde på ikke forskriftsmæssig måde, alene fordi disse varer er blevet angivet under en forkert benævnelse i en summarisk angivelse som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 43, selvom:
EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 1, andet afsnit, kun henviser til kodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet led, men ikke til kodeksens artikel 43;
det ansvar for rigtigheden af oplysningerne i angivelsen, der omhandles i artikel 199, stk. 1, i gennemførelsesforordningen nr. 2454/93, kun vedrører toldangivelser men ikke summariske angivelser;
den person, som det påhviler at udfærdige den summariske angivelse, befinder sig i en retlig og faktisk umulighed med hensyn til at efterprøve, hvilke varer der findes i containerne?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 3, da fortolkes således, at en person (skibsagenten), som i navn og opdrag af sin opdraggiver (rederiet) indgiver de summariske angivelser, alene ved at foretage en forkert benævnelse i den summariske angivelse, må betragtes som »en person, der på ikke forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldområde«, i den betydning, der forudsættes i denne bestemmelses første led?
3)
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 3, da fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som artikel 24.2 i Algemene wet inzake de douane en de accijnzen (3), hvorefter en person, der i en andens navn og for dennes regning indgiver en summarisk angivelse, automatisk anses for debitor for toldskylden, uden at denne person gives mulighed for at godtgøre, at han ikke har medvirket til den ikke forskriftsmæssige indførsel af varerne og ikke vidste eller med rimelighed burde have vidst, at varerne var blevet indført på ikke forskriftsmæssig måde?
4)
Skal EF-toldkodeksens artikel 5 fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som A.W.D.A.s artikel 24.2, der forhindrer anvendelse af direkte repræsentation, dvs. repræsentation ved en person, der handler i opdraggivers navn og for dennes regning, idet denne person automatisk gøres ansvarlig for toldskylden, hvis der indgives en summarisk angivelse med en forkert benævnelse?
5)
Såfremt der indgives en summarisk angivelse med en forkert benævnelse af de indførte varer, hvorved der opstår en toldskyld i henhold til artikel 202, stk. 1, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, skal den person, der udfærdiger og underskriver den summariske angivelse, det være sig som direkte eller indirekte repræsentant for den person, der bringer varerne ind i Fællesskabets toldområde, anses for at være den ansvarlige for den ikke forskriftsmæssige indførsel og herved betragtes som debitor i den betydning, der forudsættes i EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, når han før indgivelsen af den summariske angivelse alene støttede sig på oplysninger, som var stillet til rådighed af kaptajnen på det skib, som bragte varerne ind i Fællesskabet, og det, henset til den enorme mængde containere, som skibet medførte, og som skulle losses i ankomsthavnen, var materielt umuligt for ham at kontrollere indholdet af de hos toldvæsenet anbragte containere med henblik på en nærmere efterprøvelse af, om indholdet også faktisk stemte overens med de dokumenter, som han havde fået stillet til rådighed, og som tjente som grundlag for udfærdigelse af den summariske angivelse?
6)
Må skibets kaptajn og den fragtlinje, han repræsenterer, anses for at være ansvarlig for den ikke forskriftsmæssige indførsel af varerne i Fællesskabet og følgelig betragtes som debitor som omhandlet i artikel 202, stk. 3, første led, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, såfremt der på grundlag af de oplysninger, han har meddelt sin repræsentant, indgives en summarisk angivelse med anførelse af de indførte varer under en forkert benævnelse, hvorved der i medfør af EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 1, opstår en toldskyld på grund af, at varerne er indført i Fællesskabet på ikke forskriftsmæssig måde?
7)
Såfremt henholdsvis femte og/eller sjette spørgsmål besvares benægtende, kan de i femte og/eller sjette spørgsmål omhandlede personer betragtes som debitor som omhandlet i artikel 202, stk. 3, andet led, i forordning 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks?
(1) Forordning om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).
(2) Forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 311, s. 17).
(3) Almindelig lov om told og afgifter, herefter »A.W.D.A.«.
Full & Egal Universal Law Academy