20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/20
Appel iværksat den 15. september 2010 af Cementir Italia Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 1. juli 2010 i sag T-63/08, Cementir Italia Srl mod Europa-Kommissionen
(Sag C-449/10 P)
2010/C 317/37
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Cementir Italia Srl (ved avvocati T. Salonico, G. Barone og A. Marega)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom (1) ophæves og beslutningen (2) annulleres i det omfang det heri fastslås, at den anfægtede foranstaltning ikke har karakter af kompensation men derimod er ulovlig og uforenelig statsstøtte; og/eller
—
Den appellerede dom ophæves i det omfang det heri fastslås, at kravet om tilbagebetaling ikke er i strid med princippet om den berettigede forventning, og beslutningen annulleres følgelig i det omfang, den pålægger Italien straks at tilbagesøge statsstøtten med tillæg af rente; og
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at den anfægtede dom er behæftet med fejl og derfor skal ophæves af følgende grunde:
—
Tilsidesættelse af artikel 107 og 108 TEUF; dommen indeholder indbyrdes uoverensstemmende præmisser og er behæftet med en åbenbar fejl i form af forkert gengivelse af de fremlagte beviser i forbindelse med fortolkningen af den anfægtede foranstaltning som statsstøtte og ikke som en kompensation til appellanten. Retten har begået en fejl ved at anlægge en indskrænkende fortolkning af den nationale lovgivning og retspraksis, der blev påberåbt af appellanten under sagen for Retten, som viser, at den anfægtede foranstaltning ikke udgør en statsstøtte, men har bibeholdt karakteren af erstatning, således som blev fastsat af den italienske lovgiver i 1962 og accepteret af Kommissionen og af Retten.
—
Tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 (3); dommen indeholder indbyrdes uoverensstemmende præmisser og er utilstrækkeligt begrundet for så vidt som Retten konkluderede, at det i beslutningen indeholdte pålæg om tilbagesøgning ikke er i strid med princippet om den berettigede forventning. Rettens dom er behæftet med fejl og savner en tilstrækkelig begrundelse for så vidt som det heri afvises, at Kommissionens lange tavshed i forhold til de nærmere forklaringer som de italienske myndigheders fremsendte i slutningen af 1991 om at den første forlængelse af Terni-taksten indebar, at den oprindelige karakter af kompensation blev anset for bevaret, skulle kunne danne grundlag for en berettiget forventning hos appellanten om, at forlængelserne af Terni-taksten, herunder den anfægtede foranstaltning, ikke udgjorde en statsstøtte.
(1) Rettens dom af 1.7.2010, sag T-63/08, Cementir Italia mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.
(2) Kommissionens beslutning 2008/408/EF af 20.11.2007 om Italiens statsstøtte C 36/A/06 (ex NN 38/06) til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche (EUT L 144, s. 37).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy