20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 17. september 2010 — Oliver Jestel mod Hauptzollamt Aachen
(Sag C-454/10)
2010/C 317/40
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Oliver Jestel
Sagsøgt: Hauptzollamt Aachen
Præjudicielle spørgsmål
1)
Bliver en person, der uden at medvirke direkte ved indførslen af en vare i den Europæiske Unions toldområde, i henhold til artikel 202, stk. 3, andet led, i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1), debitor [for toldskylden] grundet »medvirken« til indførsel på ikke forskriftsmæssig måde, når den pågældende formidler indgåelsen af købsaftaler om de omhandlede varer og derved tager i betragtning, at sælgeren muligvis unddrager importafgifter ved leveringen af varerne eller en del af varerne?
2)
Er det i givet fald tilstrækkeligt, at denne person anser dette for muligt, eller bliver personen kun debitor, hvis denne bestemt forventer, at dette vil ske?
(1) EFT L 302, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy