4.12.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/16
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 17. september 2010 — G.A.P. Peeters-van Maasdijk mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
(Sag C-455/10)
2010/C 328/29
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: G.A.P. Peeters-van Maasdijk
Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 71, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at denne artikel også finder anvendelse på en arbejdstager, der efter sin seneste beskæftigelse, men mens han oppebærer en ydelse ved uarbejdsdygtighed, i en grænseregion flytter sin bopæl til en anden medlemsstat end den kompetente stat?
2)
Skal artikel 45 TEUF eller artikel 21 TEUF fortolkes således, at en national bestemmelse som WW’s artikel 19, stk. 1, litra f), som gør genoplivning af et krav på en ydelse ved arbejdsløshed betinget af, at den pågældende har sin bopæl i Nederlandene, selv om den pågældende bor direkte på den anden side af den nederlandske grænse og har orienteret sig fuldstændigt mod det nederlandske arbejdsmarked, er forenelig hermed?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).
Full & Egal Universal Law Academy