20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/23
Appel iværksat den 20. september 2010 af Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 8. juli 2010 i sag T-396/08, Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Europa-Kommissionen
(Sag C-459/10 P)
2010/C 317/41
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt (ved Recthsanwälte A. Rosenfeld og I. Liebach)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
1)
Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. juli 2010 i sag T-396/08, Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt mod Europa-Kommissionen, vedrørende påstanden om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/878/EF af 2. juli 2008 om statsstøtte, som Tyskland påtænker at yde til DHL, ophæves, og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2008/878/EF af 2. juli 2008 annulleres.
2)
Subsidiært ophæves den i punkt 1 nævnte dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.
3)
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den foreliggende appel er rettet mod Rettens dom, hvorved Europa-Kommissionen blev frifundet i en sag med påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/878/EF af 2. juli 2008. Med denne beslutning erklærede Kommissionen størstedelen af den af Freistaat Sachsen og Land Sachsen-Anhalt anmeldte uddannelsesstøtte til DHL for uforenelig med fællesmarkedet.
Med appellen har appellanten foreholdt Retten at have tilsidesat EU-retten i følgende henseender:
—
Retten har tilsidesat forordning nr. 68/2001, den tidligere artikel 87, stk. 3, litra c), EF og ligebehandlingsprincippet, fordi efterprøvelsen af støttens nødvendighed er behæftet med en retlig fejl. Tilsidesættelsen af forordning (EF) nr. 68/2001 følger deraf, at der blev efterprøvet materielle kriterier, som ikke er fastsat i forordningen, hvilket undtagelsesvist kun er tilladt, når særlige forhold fra sag til sag begrunder dette. Den tidligere artikel 87, stk. 3, EF er blevet tilsidesat, da Retten uretmæssigt ikke anerkendte, at uddannelsesstøtte tjente eller kunne tjene som mål for den tidligere artikel 87, stk. 3, litra c), EF, og at Kommissionen skulle tage hensyn til dette inden for rammerne af afvejningstesten i henhold til artikel 87, stk. 3, EF. Endelig er ligebehandlingsprincippet blevet tilsidesat, idet Kommissionen i tidligere beslutninger hverken har efterprøvet eller fastslået, om uddannelsesstøtte var påkrævet i tilsvarende situationer. Der ses ikke at foreligge nogen objektiv begrundelse for denne ulige behandling.
—
Selv hvis det lægges til grund, at nødvendighedskravet er blevet anvendt med rette, foreligger der en retlig fejl. Appellanten foreholder i denne henseende Retten at have tilsidesat forordning nr. 68/2001, Kommissionens retningslinjer om regionalstøtte, samt den tidligere artikel 87, stk. 3, litra c), EF, fordi den uretmæssigt ikke i nødvendighedskravet har inddraget den stimulerende virkning for områdevalget. For det følger af ordlyden af forordning nr. 68/2001, at uddannelsesstøtte i hvert fald også kan indeholde regionale aspekter. Rettens antagelse om, at den begunstigende virkning for virksomheder i dårligere stillede områder og tilflytningen af nye virksomheder kun skulle indtræde gennem regionalstøtte, er ikke rigtig.
—
Endvidere har Retten tilsidesat forordning nr. 68/2001, den tidligere artikel 87, stk. 3, litra c), EF og ligebehandlingsprincippet derved, at den uretmæssigt har anvendt usaglige kriterier ved bedømmelsen af støttens nødvendighed. For det første skulle den ikke i denne forbindelse tage hensyn til støttemodtagerens forretningspraksis og — strategi. Derved ville virksomheder, som på grund af interne standarder etablerer et højt uddannelsesniveau, nemlig i støtteretlig henseende blive stillet dårligere end virksomheder, som har et lavere uddannelsesniveau. For det andet skulle støtten ikke have været anset for ikke at være nødvendig, blot fordi den var fastsat i nationale lovbestemmelser. Dette ville nemlig indebære, at virksomheder fra medlemsstater med et ved lov fastsat højt uddannelsesniveau ville blive stillet dårligere end virksomheder fra medlemsstater med et til sammenligning lavere uddannelsesniveau.
—
Endelig har Retten også tilsidesat den tidligere artikel 87, stk. 3, litra c), EF, idet den uretmæssigt ikke har taget hensyn til de positive eksterne virkninger af den pågældende uddannelsesforanstaltning.
Full & Egal Universal Law Academy