20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/24
Appel iværksat den 24. september 2010 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 8. juli 2010 i sag T-331/06, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
(Sag C-462/10 P)
2010/C 317/43
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved advokat N. Korogiannakis)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom ophæves.
—
EEA’s beslutning, hvorefter sagsøgerens bud ikke blev valgt, og kontrakten blev tildelt den valgte entreprenør, annulleres.
—
EEA tilpligtes at betale appellantens omkostninger til juridisk bistand samt andre med søgsmålet i sag T-331/06 og denne appel forbundne omkostninger, selv om der ikke gives appellanten medhold.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at anlægge en urigtig fortolkning af eller ved ikke at anvende artikel 97 i finansforordningen (1) og artikel 138 i gennemførelsesbestemmelserne, eftersom offentliggørelsen af delkriterierne inden der afgives bud er helt centralt, for at de bydende kan afgive deres bedste bud. Retten forkastede med urette appellantens argument om en sammenblanding af udvælgelses- og tildelingskriterierne med den begrundelse, at det var fremført for sent. Det gøres gældende, at uanset om Rettens tilgang var rigtig, fejlfortolkede den indholdet af udbudsbetingelserne, da den undersøgte, hvorvidt brugen af de individuelle cv'er under tildelingsfasen tilsidesatte udbudsbetingelserne.
2)
Desuden har appellanten gjort gældende, at den omstændighed, at vurderingsrapporten er udfærdiget på en sådan måde, at den ikke viser, hvordan bedømmelsesudvalget nåede frem til sine konklusioner, ikke kan tilskrives appellanten. Hvis EEA ikke tillagde tildelingskriterierne større vægt, burde dette direkte have ført til, at den anfægtede afgørelse var blevet annulleret som følge af utilstrækkelig begrundelse, eftersom den omstændighed, at »det ikke fremgår«, hvilken slags kriterier der blev lagt til grund, indgår som en del af begrundelsespligten.
3)
Hvad angår miljøpolitik gøres det gældende, at Retten begik en fejl, da den fastslog, at et så generelt formuleret tildelingskriterium er opfyldt blot gennem afgivelsen af bud, hvilket kun er en af bevismåderne. Retten begik også en fejl derved, at den ignorerede den omstændighed, at miljøpolitikken kun kan undersøges under udvælgelsesproceduren.
4)
Retten fastslog ikke, at EEA havde tilsidesat artikel 100, stk. 2, i finansforordningen, og artikel 149, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne ved ikke at give fuld aktindsigt i vurderingsrapporten til de bydende, som begærer dette med henblik på at vurdere, hvorfor deres bud ikke blev valgt.
5)
Endvidere er Rettens begrundelse — ud over at være forkert — ikke blot i strid med den almindelige og forud eksisterende begrundelsespligt, men også med Lissabontraktaten, som sidestiller Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med traktaterne, navnlig artikel 41.
6)
Endelig har appellanten gjort gældende, at den appellerede dom ikke blot gav en utilstrækkelig begrundelse for at forkaste de enkelte anbringender vedrørende det åbenbart urigtige skøn, men helt undlod at undersøge anbringenderne hver for sig.
(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy