15.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Firenze (Italien) den 25. oktober 2010 — Denise Bernardi ved Kati Mecacci mod Fabio Bernardi
(Sag C-507/10)
2011/C 13/36
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Firenze
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Denise Bernardi
Sagsøgt: Fabio Bernardi
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 2, 3 og artikel 8 i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 392, stk. 1a, i den italienske strafferetsplejelov, der ikke fastsætter en pligt for anklagemyndigheden til at høre og afhøre et mindreårigt offer og vidne inden for rammerne af isoleret bevisoptagelse, samt en bestemmelse såsom artikel 394 i strafferetsplejeloven, som ikke giver mulighed for dette mindreårige offer og vidne at appellere anklagemyndighedens afslag på en anmodning om at blive hørt på passende måde inden for rammerne af isoleret bevisoptagelse?
(1) EFT L 82, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy