29.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d'instance de Roubaix (Frankrig) den 17. november 2010 — CIVAD SA mod Receveur des douanes de Roubaix, Directeur régional des douanes et droits indirects de Lille, Administration des douanes
(Sag C-533/10)
2011/C 30/38
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal d'instance de Roubaix (Frankrig)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CIVAD SA
Sagsøgt: Receveur des douanes de Roubaix, Directeur régional des douanes et droits indirects de Lille, Administration des douanes
Præjudicielle spørgsmål
1)
Udgør en ulovlig fællesskabsforordning, der hverken i faktisk eller retlig henseende kan gøres til genstand for et individuelt annullationssøgsmål anlagt af en erhvervsdrivende, et force majeure-tilfælde, der giver ret til overskride den frist, der er fastsat i EF-toldkodeksens artikel 236, stk. 2 [, andet afsnit] (1)?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, indebærer EF-toldkodeksens artikel 236, stk. 2 [, tredje afsnit] da, at en toldmyndighed af egen drift — når det, efter at en WTO-medlemsstat har anfægtet lovligheden af en antidumpingtold, er fastslået, at denne er ulovlig — skal godtgøre antidumpingtolden:
1)
fra tidspunktet for den første meddelelse fra det land, der har anfægtet antidumpingforordningens lovlighed,
2)
fra tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten fra den særenhed, der har fastslået, at antidumpingforordningen er ulovlig,
3)
fra tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten fra WTO’s appelorgan, der ligger til grund for Det Europæiske Fællesskabs anerkendelse af, at antidumpingforordningen er ulovlig?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913 af 12.10.1992 om indførelse af EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy