29.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/25
Appel iværksat den 23. november 2010 af Hans-Peter Wilfer til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. september 2010 i sag T-458/08 — Wilfer mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-546/10 P)
2011/C 30/42
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Hans-Peter Wilfer (ved Rechtsanwalt W. Prinz)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
1)
Dommen afsagt af Rettens Fjerde Afdeling den 8. september 2010 i sag T-458/08 ophæves i det hele.
2)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Denne appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom, hvorved appellantens påstand om annullation af afgørelsen truffet den 25. juli 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked vedrørende afslag på appellantens ansøgning om registrering af figurmærke, som gengiver et guitarhoved i farverne sølv, grå og brun, ikke blev taget til følge.
Til støtte for appellen har appellanten gjort fire anbringender gældende:
Retten tog ikke hensyn til dokumenter, som oprindeligt blev vedlagt stævningen. Appellanten har gjort gældende, at der alene var tale om supplementer til de foreliggende anbringender, hvorfor de skulle have været taget i betragtning.
Retten tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94, idet den ikke tog hensyn til, at der ved tredimensionale varemærker skal foretages en sondring mellem på den ene side masseprodukter og på den anden side særlige produkter. Særlige produkter kendetegnes ved, at de efter den berørte kundekreds’ almindelige opfattelse omfatter bestemte produktdele, som har til formål at angive oprindelsen. Følgelig gælder der ingen særlige krav for så vidt angår det fornødne særpræg. På denne baggrund er det for sådanne produktdele således tilstrækkeligt med et minimum af særpræg. Endvidere blev spørgsmålet om fornødent særpræg ikke behandlet i lyset af den lære, at den pågældende kundekreds (professionelle musikere og amatørmusikere) altid har været bekendt med, at strengeinstrumenter, såsom violiner, som eksempelvis en stradivarius, kendetegnes ved en særlig udformning af hovedet. Retten tog heller ikke hensyn til, at det ved figurmærker, der alene gengiver en del af en vare, som sædvanligvis tjener til at betegne varen, såsom et guitarhoved, er tilstrækkeligt med et minimum af særpræg.
Retten tilsidesatte princippet om harmoniseringskontorets ex officio prøvelse af de faktiske omstændigheder i henhold til artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94, idet den vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et guitarhoved kan tjene til at angive oprindelsen, undlod at tage hensyn til forholdet mellem hovedregel og undtagelse.
Endelig tilsidesatte Retten også ligebehandlingsprincippet, idet den ikke tog hensyn til eksistensen af andre EF-varemærker og nationale varemærker, som ligeledes alene gengiver et guitarhoved.
Full & Egal Universal Law Academy