5.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/3
Appel iværksat den 26. november 2010 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. september 2010 i sag T-300/07, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis mod Europa-Kommissionen
(Sag C-560/10 P)
2011/C 72/04
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved Attorneys at Law N. Korogiannakis, M. Dermitzakis)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
—
Rettens dom ophæves.
—
Annullation af Kommissionens beslutning (Generaldirektoratet for Erhvervs- og Virksomhedspolitik) om at afvise appellantens bud for parti nr. 1, der blev afgivet i forbindelse med udbud ENTR/05/078 — DIT EUROPA parti 1 (redigeringsarbejde og oversættelser) til »drift og vedligeholdelse af portalen Dit Europa« (EUT 2006/S 143-153057), og at tildele det samme udbud til en anden bydende.
—
Sagen henvises til Retten, således at den behandler de resterende spørgsmål i begge partier, herunder erstatningskravet, der endnu ikke er påkendt af Retten.
—
Kommissionen tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger og øvrige omkostninger inklusive omkostningerne, der er afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen, uanset om nærværende appel forkastes, samt appelsagens omkostninger, hvis appellen tages til følge.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten anfører, at Retten i den appellerede dom begik retlige fejl og anlagde en urigtig fortolkning af artikel 100, stk. 2, i finansordningen (1) og artikel 149 i gennemførelsesbestemmelserne ved at anerkende, at idet appellantens bud lå under tærskelen på 70 %, var det med rette, at Kommissionen ikke oplyste appellanten om den valgte tilbudsgivers fortjenester. Endvidere har appellanten gjort gældende, at dommen er utilstrækkeligt begrundet, idet Retten har undladt at foretage en grundig og individuel undersøgelse af anbringendet om tilsidesættelse af principperne om klarhed og ligebehandling.
(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy