26.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionelle (Belgien) den 3. december 2010 — Inter-Environnement Bruxelles ASBL, Pétitions-Patrimoine ASBL og Atelier de Recherche et d'Action Urbaines ASBL mod Gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale
(Sag C-567/10)
2011/C 63/39
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionelle
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Inter-Environnement Bruxelles ASBL, Pétitions-Patrimoine ASBL og Atelier de Recherche et d'Action Urbaines ASBL
Sagsøgt: Gouvernement de la Région de Bruxelles-Capitale
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal definitionen af »planer og programmer« i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (1) fortolkes således, at den fra dette direktivs anvendelsesområde udelukker en procedure for hel eller delvis ophævelse af en plan, såsom en særlig plan for arealanvendelse organiseret i henhold til artikel 58-63 i Code bruxellois de l’aménagement du territoire?
2)
Skal ordet »kræves« i samme direktivs artikel 2, litra a), forstås således, at det fra definitionen af »planer og programmer« udelukker planer, som ganske vist kræves ifølge lovbestemmelser, men hvis vedtagelse ikke er obligatorisk, såsom særlige planer for arealanvendelse i henhold til artikel 40 i Code bruxellois de l’aménagement du territoire?
(1) (EFT L 197, s. 30).
Full & Egal Universal Law Academy