19.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 89/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Călărași (Rumænien) den 21. december 2010 — SC Volksbank România SA mod Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor — Comisariatul Județean pentru Protecția Consumatorilor Călărași (CJPC)
(Sag C-602/10)
2011/C 89/13
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Călărași
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Volksbank România SA
Sagsøgt: Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor — Comisariatul Județean pentru Protecția Consumatorilor Călărași (CJPC)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 30, stk. 1, i direktiv 2008/48 (1) fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter, at den nationale lov til gennemførelse af direktivet også finder anvendelse på aftaler, som er indgået før de nationale bestemmelser trådte i kraft?
2)
Udgør artikel 85, stk. 2, i OUG 50/2010 (hastedekret) en passende gennemførelse af artikel 24, stk. [1], i direktiv 2008/48, der indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler?
3)
Skal artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48 fortolkes således, at der hermed indføres en fuldstændig harmonisering inden for området forbrugerkreditaftaler, som forbyder medlemsstaterne:
3.1.
At udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne i direktiv 2008/48 til aftaler, som udtrykkeligt er udelukket fra anvendelsesområdet for nævnte direktiv (såsom aftaler om realkreditlån eller om ejendomsretten til en bolig), eller
3.2.
At indføre yderligere forpligtelser for kreditinstitutterne for så vidt angår hvilke provisioner disse kan opkræve, eller hvilke kategorier af referencesatser, der skal anvendes på den variable rente i sådanne forbrugerkreditaftaler, der er omfattet af den nationale gennemførelsesbestemmelses anvendelsesområde.
Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende, skal principperne om fri udveksling af tjenesteydelser og kapitalens frie bevægelighed generelt, og navnlig artikel 56, 58 og artikel 63, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat indfører foranstaltninger, der forbyder kreditinstitutterne i forbrugerkreditaftaler at anvende bankgebyrer, som ikke figurerer i listen over tilladte provisioner, uden at sidstnævnte er definerede i den berørte medlemsstats lovgivning?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, s. 66).
Full & Egal Universal Law Academy