26.3.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 95/2
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Barcelona (Spanien) den 29. december 2010 — Banco Español de Crédito, S.A. mod Joaquín Calderón Camino
(Sag C-618/10)
2011/C 95/03
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Provincial de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Español de Crédito, S.A.
Sagsøgt: Joaquín Calderón Camino
Præjudicielle spørgsmål
1)
Strider det mod fællesskabsretten, navnlig vedrørende forbrugeres og brugeres ret, at en national retsinstans undlader at udtale sig ex officio og ab limine litis og i enhver fase af processen om ugyldighed eller integration af et vilkår om morarenter (i dette tilfælde på 29 %) i en forbrugerlånekontrakt? Kan den pågældende ret uden at ændre de forbrugerrettigheder [der er anerkendt i] fællesskabslovgivningen, vælge kun at foretage en eventuel analyse af et sådant vilkår på skyldnerens initiativ (ved en hensigtsmæssig processuel indsigelsesprocedure)?
2)
Hvordan skal — i lyset af artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF (1) og artikel 2 i direktiv 2009/22/EØF (2) — artikel 83 i kongeligt lovdekret nr. 1/2007 (Real Decreto Legislativo) (tidligere artikel 8 i den generelle lov nr. 26/1984 af 19. juli 1984 om beskyttelse af forbrugere og brugere, Ley General para la Defensa de los Consumidores y Usuarios) fortolkes i overensstemmelse med EU-retten? Hvilken rækkevidde har i den forbindelse artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, når den fastslår, at urimelige kontraktvilkår »ikke binder forbrugeren«?
3)
Kan ex officio og ab limine litis domstolskontrol udelukkes, hvis sagsøgeren i stævningen klart fastslår satsen for morarenter, kravets størrelse, herunder hovedkravet og renter, konventionalbod og omkostninger, rentesatsen og det tidsrum, for hvilket renterne kræves, (medmindre en lovbestemt rente tilføjes hovedstolen efter loven i udstedelsesstaten), den retlige interesse, herunder en beskrivelse af de forhold, der påberåbes som grundlag for kravet, samt krævede renter, og det konkretiseres, om det drejer sig om en lovbestemt eller kontraktlig rente, kapitalisering af renter eller lånerentesatsen, om den er beregnet af fordringshaveren og procentdelen over Centralbankens basisrente, som det gælder ifølge fællesskabsforordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (3)?
4)
Ved manglende gennemførelse forpligter artikel 5, punkt l og m, og artikel 6 — når de taler om »måden, denne sats tilpasses på« — og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF (4) da den finansielle institution til i kontrakten på en speciel og tydelig måde at indføje (ikke i selve teksten, hvor meddelelsen ikke adskiller sig fra resten) som »oplysninger forud for aftaleindgåelsen« den gældende sats for morarenter i forbindelse med misligholdelse, klart og på en fremtrædende plads, og de elementer, der er taget i betragtning ved bestemmelsen af den (finansieringsudgifter, udgifter til inddrivelse …) og at indføje en advarsel om følgerne i forbindelse med omkostningerne?
5)
Omfatter artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/48/EØF en pligt til at meddele et fremskyndet forfald af kreditten eller lånet, som udløser anvendelsen af morarenter? Er princippet om forbud mod uberettiget berigelse i artikel 7 i direktiv 2008/48/EØF anvendeligt, når kreditgiver ikke alene ønsker at inddrive varen (lånekapitalen), men at anvende særligt høje morarenter?
6)
Kan retten, i forbindelse med manglende gennemførelsesbestemmelse, og i lyset af artikel 11, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF (5) ex officio analysere indførelsen i kontrakten af et vilkår om morarenter som urimelig?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23.4.2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.12.2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, s. 66).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).
Full & Egal Universal Law Academy