Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 24. marts 2011 – Abt m.fl. mod Hypo Real Estate Holding
(Sag C‑194/10)
»Præjudiciel forelæggelse – spørgsmålets relevans − inkompetence«
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – åbenbart irrelevant spørgsmål (art. 267 TEUF) (jf. præmis 36-39)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Landgericht München I – fortolkning af artikel 297 EF og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184, s. 17) – frist for indkaldelse til generalforsamling i et børsnoteret selskab – nationale bestemmelser, der ophører med at have virkning ved udløbet af gennemførelsesfristen for direktivet, og som fastsætter en kortere indkaldelsesfrist end minimumsfristen ifølge direktivet – bestemmelse, der kan bringe det ved direktivet foreskrevne formål i alvorlig fare, henset til de nationale bestemmelser, hvorefter visse beslutninger truffet af generalforsamlingen forbliver gyldige, efter at de er indført i handelsregistret, selv om de efterfølgende underkendes som nulliteter efter en retssag.
Konklusion
Den Europæiske Unions Domstol er ikke kompetent til at besvare det første præjudicielle spørgsmål forelagt af Landgericht München I.
Full & Egal Universal Law Academy