Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 12. januar 2011 – Eriksen m.fl. mod Kommissionen
(Forenede sager C-205/10 P, C-217/10 P og C-222/10 P)
»Appel – erstatningssøgsmål – konsekvenser for folkesundheden af atomulykken i Thule (Grønland, Danmark) – direktiv 96/29/Euratom – Kommissionens manglende vedtagelse af foranstaltninger over for en medlemsstat«
1. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – skønsmæssig udøvelse – borgernes ret til at kræve, at Kommissionen tager stilling – foreligger ikke – forbindelse med Kommissionens beføjelse til at meddele fritagelser – foreligger ikke (art. 226 EF; art. 141 EA) (jf. præmis 42, 43, 56 og 67)
2. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – den omstændighed, at Kommissionen ikke indleder en traktatbrudsprocedure – omstændighed, som ikke udgør en ulovlighed (art. 226 EF og art. 288, stk. 2, EF; art. 141 EA) (jf. præmis 52 og 53)
3. Euratom – traktat – anvendelsesområde – aktiviteter henhørende under det militære område – ikke omfattet – konsekvenser for folkesundheden af en atomulykke indtruffet på det militære område – ingen betydning (Euratom-traktaten) (jf. præmis 66)
Angående
Appel iværksat til prøvelse af domme afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. marts 2010, sag T-516/08, Eriksen mod Kommissionen, sag T-6/09, Hansen mod Kommissionen, og sag T-5/09, Lind mod Kommissionen, hvorved Retten afviste erstatningssager med påstand om godtgørelse for skader, som sagsøgerne hævder at have lidt, fordi Kommissionen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forpligte Danmark til at overholde direktiv 96/29 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1), og til at anvende disse bestemmelser på arbejdstagere, der var involverede i atomulykken i Thule (Grønland), hvilket har tilsidesat Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2007 om denne ulykkes konsekvenser for folkesundheden (andragende 720/2002, 2006/2012 (INI)).
Konklusion
1)
Appellerne forkastes.
2)
Heinz Helmuth Eriksen, Bent Hansen og Brigit Lind betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy