Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 13. juli 2011 – Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău mod Druțu
(Sag C-438/10)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – interne afgifter – artikel 110 TEUF – miljøafgift på motorkøretøjer ved deres første indregistrering«
Fiskale bestemmelser – interne afgifter – miljøafgift på motorkøretøjer ved deres første indregistrering på det nationale område (art. 110 TEUF) (jf. præmis 20-22 og konkl.)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Curtea de Apel Bacău Secţia Comercială, Contencios Administrativ şi Fiscal – indregistrering af brugte køretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater – miljøafgift på motorkøretøjer ved deres første indregistrering i en medlemsstat – de nationale retsforskrifters forenelighed med artikel 110 TEUF – forskelsbehandling i forhold til brugte køretøjer, der allerede er indregistreret på den pågældende medlemsstats område, men ikke pålægges ovennævnte afgift ved senere salg og ny indregistrering.
Konklusion
Artikel 110 i TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat indfører en miljøafgift på motorkøretøjer ved deres første indregistrering i denne medlemsstat, hvis denne afgiftsforanstaltning er udformet således, at den afskrækker fra ibrugtagning i den pågældende medlemsstat af brugte køretøjer, der er købt i andre medlemsstater, uden dog at afskrække fra køb på det nationale marked af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage.
Full & Egal Universal Law Academy