Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 22. september 2011 – Lebrùn og Howet mod État belge
(Sag C-538/10)
»Procesreglementets artikel 92, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, stk. 1, første afsnit – præjudiciel forelæggelse – undersøgelse af en national regels overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning – national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – krav om tilknytning til EU-retten – Domstolen åbenbart inkompetent«
1. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – de nationale retters kompetence – national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed – ikke tilladt – betingelse (art. 267 TEUF) (jf. præmis 16)
2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – genstand for den nationale tvist, der ikke har noget tilknytningsforhold til EU-retten – Domstolen ikke kompetent (art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17 og 47 samt art. 51, stk. 1) (jf. præmis 17-20)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunal de première instance de Liège – fortolkning af artikel 6 TEU, artikel 267 TEUF og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – de nationale retters forudgående obligatoriske forelæggelse for Cour constitutionelle, hvis det formodes, at en national lov tilsidesætter grundlæggende rettigheder – forenelighed, med hensyn til EU-retten, af den nationale bestemmelse, der foreskriver denne forudgående forelæggelse – de nationale retters mulighed for at udøve kontrol med nationale retsforskrifters overensstemmelse med internationale traktater, når forfatningsdomstolen har erklæret den pågældende nationale lov for forenelig med de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved forfatningen.
Konklusion
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunal de première instance de Liège (Belgien) har forelagt.
Full & Egal Universal Law Academy