11.9.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/41
Sag anlagt den 16. juni 2010 — AD mod Kommissionen
(Sag F-46/10)
2010/C 246/72
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: AD (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen.
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) den 13. november 2009 om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, annulleres.
—
Afgørelse truffet af PMO den 9. september 2009 om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, annulleres i alle tilfælde, for så vidt som denne sidstnævnte »afgørelse« kan betragtes som en bebyrdende akt for sagsøgeren.
—
Subsidiært og for det tilfælde, at Retten finder, at artikel 1, stk. 2, i bilag VII til vedtægten giver ansættelsesmyndigheden beføjelser til at give afslag på husstandstillæg, selv om det er umuligt for parret at gifte sig som følge af deres seksuelle orientering i henhold til den nationale lov, der regulerer deres partnerskab, fastslås det, at artikel 1, stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til vedtægten er ulovlig, idet den henviser til loven i en medlemsstat med henblik på vurderingen af muligheden for at indgå ægteskab, og denne betingelse skal følgelig ikke finde anvendelse i den foreliggende sag.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy