15.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/39
Sag anlagt den 23. september 2010 — AI mod Domstolen
(Sag F-85/10)
2011/C 13/77
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: AI (ved advokat M. Erniquin)
Sagsøgt: Domstolen for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Dels påstand om annullation af udvælgelseskomitéens rådslagninger vedrørende resultaterne af franskprøven i forbindelse med den interne udvælgelsesprøve på grundlag af prøver nr. CJ 12/09 og om fornødent af ansættelseskontrakterne for og udnævnelserne af de personer, der bestod den pågældende udvælgelsesprøve, dels om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat samt om skadeserstatning.
Sagsøgerens påstande
—
Udvælgelseskomitéens rådslagninger vedrørende franskprøven i forbindelse med den interne udvælgelsesprøve på grundlag af prøver nr. CJ 12/09 annulleres.
—
Om fornødent annulleres udnævnelserne af de otte ansøgere, der bestod denne prøve.
—
Sagsøgeren gøres bekendt med de bedømmelseskriterier, der ligger til grund for udvælgelsen.
—
Principalt: sagsøgerens ansættelseskontrakt på bestemt tid konverteres til en ansættelseskontrakt på ubestemt tid og følgelig annulleres afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt som midlertidigt ansat af januar 2009, subsidiært annulleres afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt som midlertidig ansat af januar 2009, og hun genansættes følgelig som midlertidigt ansat.
—
Det fastslås som en konsekvens heraf, at sagsøgeren har ret til en godtgørelse svarende til forskellen mellem det vederlag, som sagsøgeren ville have oppebåret, såfremt den nævnte kontrakt var blevet forlænget ud over den 1. januar 2010, og det vederlag, som sagsøgeren rent faktisk har oppebåret med virkning fra denne dato, og indtil datoen for dennes effektive genansættelse.
—
Domstolen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt bl.a. som følge af den uretmæssige manglende forlængelse af vedkommendes ansættelseskontrakt, hvilken erstatning kan opgøres til 100 000 EUR i tilfælde af, at Domstolen tilpligtes at genansætte sagsøgeren, ellers udbetales 500 000 EUR, hvis en genansættelse af sagsøgeren skulle vise sig ikke at være mulig.
—
Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy