16.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 336/16
Rettens dom af 26. september 2013 — Pioneer Hi-Bred International mod Kommissionen
(Sag T-164/10) (1)
(Tilnærmelse af lovgivningerne - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - godkendelsesprocedure for markedsføring - Kommissionens undladelse af at forelægge Rådet et forslag til afgørelse - passivitetssøgsmål)
2013/C 336/32
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pioneer Hi-Bred International, Inc. (Johnston, Iowa, De Forenede Stater) (ved solicitor J. Temple Lang og advokat T. Müller-Ibold)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin, N. Yerell og C. Zadra, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om, at det i henhold til artikel 265 TEUF fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106, s. 1), idet den ikke har forelagt Rådet et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes efter artikel 5, stk. 4, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), og idet den ikke har truffet sådanne andre foranstaltninger, der, alt afhængig af beslutningsprocessens udvikling, er nødvendige for at sikre, at den afgørelse, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 2001/18, vedtages.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, idet den ikke har forelagt Rådet et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes efter artikel 5, stk. 4, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
2)
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
(1) EUT C 161 af 19.6.2010.
Full & Egal Universal Law Academy