14.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 302/32
Rettens dom af 15. juli 2015 — SLM og Ori Martin mod Kommissionen
(Sagerne T-389/10 og T-419/10) (1)
((Konkurrence - karteller - det europæiske marked for forspændingsstål - fastsættelse af priser, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - enkelt, kompleks og vedvarende overtrædelse - forældelse - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - moderselskabet tilregnes ansvaret for overtrædelsen - proportionalitet - princippet om individuelle straffe og sanktioner - fuld prøvelsesret))
(2015/C 302/41)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Siderurgica Latina Martin SpA (SLM) (Ceprano, Italien) (ved advokaterne G. Belotti og F. Covone) (sag T-389/10) og Ori Martin SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat P. Ziotti) (sag T-419/10)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Gencarelli, V. Bottka og P. Rossi, derefter ved V. Bottka, P. Rossi og G. Conte, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation og ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38344 — Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af 30. september 2010, og ved Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af 4. april 2011.
Konklusion
1)
Sagerne T-389/10 og T-419/10 forenes med henblik på dommen.
2)
Artikel 1, nr. 16), i Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38344 — Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af 30. september 2010, og ved Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af 4. april 2011, annulleres for så vidt som Siderurgica Latina Martin SpA (SLM) tilregnes deltagelse i en række aftaler og former for samordnet praksis i sektoren for forspændingsstål på det indre marked og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) fra den 10. februar 1997 til den 14. april 1997.
3)
Artikel 2, nr. 16), i afgørelse K(2010) 4387 endelig, som ændret ved afgørelse K(2010) 6676 endelig og afgørelse K(2011) 2269 endelig, annulleres.
4)
Den bøde, der er pålagt SLM, nedsættes fra 19,8 mio. EUR til 19 mio. EUR, hvoraf 13,3 mio. EUR pålægges solidarisk med Ori Martin SA. Som følge af det lovbestemte loft på 10 % af den samlede omsætning, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003, fastsættes den endelige bøde, der pålægges SLM, til 1,956 mio. EUR.
5)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
6)
Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af SLM's omkostninger og en tredjedel af Ori Martins omkostninger.
7)
SLM bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.
8)
Ori Martin bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.
(1) EUT C 301 af 6.11.2010.
Full & Egal Universal Law Academy