19.10.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 304/11
Rettens dom af 6. september 2013 — Eurocool Logistik mod KHIM — Lenger (EUROCOOL)
(Sag T-599/10) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket EUROCOOL - ældre nationalt figurmærke EUROCOOL LOGISTICS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tjenesteydelserne - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - ret til kontradiktion)
2013/C 304/20
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Eurocool Logistik GmbH (Linz, Østrig) (ved advokaterne G. Secklehner og C. Ofner)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved R. Manea, derefter ved K. Klüpfel, dernæst ved K. Klüpfel og A. Schifko, som befuldmægtigede)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Peter Lenger (Weinheim, Tyskland) (ved advokat F. Pfefferkorn)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. oktober 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 451/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Eurocool Logistik GmbH og Peter Lenger
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 14. oktober 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 451/2010-1) annulleres, for så vidt som den vedrører de i varemærkeansøgningen angivne tjenesteydelser »udvikling af software til lageropbevaring, ekspedition og transport af køle- og dybfrostvarer«, der henhører under klasse 42 i Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og »speditørvirksomhed«, der henhører under klasse 39 i nævnte arrangement og som er omfattet af det ældre varemærke.
2)
Indsigelsen forkastes, for så vidt som den vedrører de i punkt 1 anførte tjenesteydelser.
3)
I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.
4)
Eurocool Logistik GmbH, Harmoniseringskontoret og Peter Lenger bærer hver især deres egne omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.
5)
Harmoniseringskontoret betaler halvdelen af de omkostninger, som Eurocool Logistik har afholdt under sagen for appelkammeret.
(1) EUT C 72 af 5.3.2011.
Full & Egal Universal Law Academy