27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/45
Sag anlagt den 5. januar 2010 — De Lucia mod KHIM — Galbani (De Lucia La natura pratica del gusto)
(Sag T-2/10)
2010/C 51/83
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Domenico De Lucia SpA (San Felice a Cancello, Italien) (ved avvocato S. Cutolo)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Egidio Galbani SpA (Melzo, Italien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 15. oktober 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 37/2009-1) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Domenico De Lucia SpA
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket indeholdende ordbestanddelen »De Lucia/La natura pratica del gusto« (ansøgning nr. 4 962 346) for varer i klasse 29, 30 og 31.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Egidio Galbani SpA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »LUCIA« (nr. 620 716) for varer i klasse 29 og 30; EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Galbani-Santa Lucia« (nr. 2 302 677) for varer i klasse 29; det nationale (italiensk registrering nr. 67 470) og internationale (nr. 256 299) figurmærke »LUCIA« for varer i klasse 29; det nationale (italiensk registrering nr. 597 377), internationale (nr. 601 651) og EF- (nr. 70 185) figurmærke »Santa Lucia« for varer i klasse 29 og 30; det nationale (italiensk registrering nr. 131 028) og internationale (nr. 256 299) ordmærke »Santa Lucia« for varer i klasse 29 og EF-ordmærket »Santa Lucia« (nr. 70 128) for varer i klasse 29 og 30.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen, for så vidt angår visse varer i klasse 31.
Appelkammerets afgørelse: Klagen taget delvist til følge for så vidt angår »tobak« (klasse 31) og godkendelse af registrering for denne vare.
Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, samt manglende eller mangelfuld begrundelse vedrørende begæringen om anvendelse af artikel 12, litra a), i samme forordning.
Full & Egal Universal Law Academy