17.4.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 100/46
Sag anlagt den 26. januar 2010 — Hairdreams mod KHIM — Bartmann (MAGIC LIGHT)
(Sag T-34/10)
2010/C 100/71
Stævningen er affattet på: tysk
Parter
Sagsøger:»Hairdreams« HaarhandelsgmbH (Graz, Østrig) (ved Rechtsanwalt G. Kresbach)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Rüdiger Bartmann (Gladbeck, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 18. november 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 656/2008-4) ændres, således at der i fuldt omfang gives medhold i sagsøgerens klage af 22. april 2008, og at den anden part i sagen for appelkammeret pålægges at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sagerne ved Indsigelsesafdelingen og appelkammeret samt i forbindelse med nærværende sag for Retten.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket:»Hairdreams« HaarhandelsgmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »MAGIC LIGHT« for varer i klasse 3, 8, 10, 21, 22, 26 og 44 (ansøgning nr. 5 196 597)
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Rüdiger Bartmann
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke »MAGIC LIFE« nr. 30 415 611 for varer i klasse 3
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1), da appelkammeret har begået retlige fejl ved bedømmelsen af risikoen for forveksling.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy