1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/53
Sag anlagt den 18. februar 2010 — Certmedica International mod KHIM — Lehning Entreprise (L112)
(Sag T-77/10)
2010/C 113/85
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Certmedica International GmbH (Aschaffenburg, Tyskland) (ved Rechtsanwalt P. Pfortner)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Lehning Entreprise SARL (Sainte Barbe, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 9. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 934/2009-2), som blev meddelt sagsøgeren den 21. december 2009, annulleres i det omfang, EF-varemærket »L112« (EU 002349728) blev erklæret ugyldigt for varerne »Farmaceutiske og veterinærmedicinske præparater; medicinske produkter til indvortes brug; næringstilsætningsmidler til medicinske formål« i klasse 5.
Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 9. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 934/2009-2), som blev meddelt sagsøgeren den 21. december 2009, i det omfang EF-varemærket »L112« (EU 002349728) blev erklæret ugyldigt for varerne »medicinske produkter til indvortes brug; næringstilsætningsmidler til medicinske formål« i klasse 5.
Mere subsidiært annulleres afgørelse truffet den 9. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 934/2009-2), som blev meddelt sagsøgeren den 21. december 2009, i det omfang EF-varemærket »L112« (EU 002349728) blev erklæret ugyldigt for varerne »medicinske produkter til indvortes brug« i klasse 5.
—
Der gives fuldstændigt afslag på den begæring om ugyldighed af EF-varemærket »L112« (EU 002349728), som støttede ret på det franske varemærke »L.114« (F 1 312 700), og EF-varemærket »L112« registreres for følgende varer:
»Klasse 5: Farmaceutiske og veterinærmedicinske præparater samt præparater til sundhedspleje; medicinske produkter til indvortes brug; næringstilsætningsmidler til medicinske formål; diætetiske fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan).
Klasse 29: Fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan)«
Subsidiært gives der afslag på den begæring om ugyldighed af EF-varemærket »L112« (EU 002349728), som støttede ret på det franske varemærke »L.114« (F 1 312 700), i det omfang EF-varemærket »L112« blev begæret erklæret ugyldigt for varerne »medicinske produkter til indvortes brug; næringstilsætningsmidler til medicinske formål« i klasse 5, og EF-varemærket »L112« registreres for følgende varer:
»Klasse 5: Præparater til sundhedspleje; medicinske produkter til indvortes brug; næringstilsætningsmidler til medicinske formål; diætetiske fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan).
Klasse 29: Fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan)«
Mere subsidiært gives der afslag på den begæring om ugyldighed af EF-varemærket »L112« (EU 002349728), som støttede ret på det franske varemærke »L.114« (F 1 312 700), i det omfang EF-varemærket »L112« blev begæret erklæret ugyldigt for varerne »medicinske produkter til indvortes brug« i klasse 5, og EF-varemærket »L112« registreres for følgende varer:
»Klasse 5: Præparater til sundhedspleje; medicinske produkter til indvortes brug; diætetiske fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan).
Klasse 29: Fødevarekoncentrater fremstillet på basis af skaldyr (såsom Chitosan)«
—
Indgiveren af ugyldigsbegæringen tilpligtes at betale alle sagsøgerens omkostninger i forbindelse med ugyldighedssagen og appelsagen.
Subsidiært tilpligtes indgiveren af ugyldighedsbegæringen kun at betale sagens omkostninger, i det omfang EF-varemærket »L112« (EU 002349728) blev erklæret ugyldigt for varerne »farmaceutiske præparater« (20 %).
Mere subsidiært tilpligtes indgiveren af ugyldighedsbegæringen kun at betale sagens omkostninger, i det omfang EF-varemærket »L112« (EU 002349728) blev erklæret ugyldigt for varerne »farmaceutiske præparater; næringstilsætningsmidler til medicinske formål« (30 %).
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: EF-varemærke nr. 2 349 728 for varer i klasse 5 og 29
Indehaver af EF-varemærket: Certmedica International GmbH
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Lehning Entreprise SARL
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det franske ordmærke »L.114« (varemærkenr. 1 312 700), idet ugyldighedsbegæringen kun vedrørte visse varer i klasse 5
Annullationsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedserklæringen, og det pågældende EF-varemærke erklæret delvist ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Delvis medhold i sagsøgerens klage
Søgsmålsgrunde:
—
Manglende bevis for indgiveren af ugyldighedsbegæringens brug af det franske varemærke »L.114«.
—
Manglende lighed mellem varerne i klasse 5.
—
Appelkammeret vurderede ligheden mellem tegnene fejlagtigt.
Full & Egal Universal Law Academy