5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/42
Sag anlagt den 25. marts 2010 — Hynix Semiconductor mod Kommissionen
(Sag T-149/10)
2010/C 148/70
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Hynix Semiconductor, Inc. (Icheon-si, Korea) (ved solicitors A. Woodgate og O. Heinisch)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens beslutning K(2010) 150 af 15. januar 2010 annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Retten træffer enhver anden foranstaltning, den finder passende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har i den foreliggende sag nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 105, som på grund af manglende fællesskabsinteresse afviser sagsøgerens klage angående Rambus’ påstående tilsidesættelser af artikel 102 TEUF i forbindelse med opkrævning af ulovlige royalties, der potentielt har karrakter af misbrug, for anvendelse af visse patenter for »Dynamic Random Access Memory« (DRAM) (sag COMP/38.636 — Rambus) som følge af Kommissionens beslutning af 9. december 2009, ved hvilken Kommissionen gjorde visse af Rambus afgivne tilsagn bindende i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og besluttede, at der ikke længere var grund til at gribe ind.
Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat fem anbringender.
Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte væsentlige formkrav ved ikke at give sagsøgeren tilstrækkelig indsigt i relevante dokumenter.
Sagsøgeren har for det andet anført, at der fortsat er en stærk fællesskabsinteresse i at forfølge selskabets klage. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen alene baserede sit afslag på den omstændighed, at der ikke længere er en fællesskabsinteresse, idet den har vedtaget artikel 9-beslutningen. Efter sagsøgerens opfattelse forbinder Kommissionens afgørelse og begrundelse i denne sag spørgsmålet om fællesskabsinteresse og afvisningsbeslutningens gyldighed tæt med gyldigheden af artikel 9-beslutningen, som bestrides af sagsøgeren i sag T-148/10.
Det tredje, fjerde og femte anbringende, der er fremført af sagsøgeren, er identiske med det første, andet og tredje anbringende, som selskabet har gjort gældende i sagen T-148/10 og omhandler de påstående tilsidesættelser, som Kommissionen begik, da den vedtog artikel 9-beslutningen, som gør visse tilsagn bindende for Rambus.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy