28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/40
Sag anlagt den 26. maj 2010 — RUNGIS express mod KHIM — Žito (MARESTO)
(Sag T-243/10)
2010/C 234/73
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: RUNGIS express AG (Meckenheim, Tyskland) (ved Rechtsanwalt U. Feldmann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: ŽITO prehrambena industrija, d.d. (Ljubljana, Slovenien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 11. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 691/2009-1) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: RUNGIS express AG
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket MARESTO for varer i klasse 29
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: ŽITO prehrambena industrija, d.d.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et nationalt figurmærke, der gengiver en kok og ordbestanddelen »M·A·E·S·T·R·O« for varer i klasse 29 og 30, et nationalt figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »M·A·E·S·T·R·O« for varer i klasse 29, 30 og 43, og det nationale ordmærke »BRAVO, MAESTRO!« for varer i klasse 29, 30 og 43
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), idet de varemærker, som indsigelsen støttes på, mangler fornødent særpræg og/eller er rent beskrivende.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy