6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/32
Sag anlagt den 20. august 2010 — F91 Diddeléng m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-341/10)
2010/C 301/55
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: F91 Diddeléng m.fl. (Dudelange, Luxembourg), Julien Bonnetaud (Yutz, Frankrig), Thomas Gruszczynski (Amnéville, Frankrig), Rainer Hauck (Maxdorf, Tyskland), Stéphane Martine (Esch-sur-Alzette,Luxembourg), Grégory Molnar (Moyeuvre-Grande, Frankrig) og Yann Thibout (Algrange, Frankrig) (ved avocats L. Mission, C. Delrée og G. Ernes)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens beslutning af 3. juni 2010 annulleres.
—
De reglementer, der tilsidesætter artikel 45 TEUF og 101 TEUF, annulleres.
—
Enhver relevant sanktion pålægges.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne (Dudelanges fodboldklub og spillere, der er ansat i denne klub og ikke er luxembourgske statsborgere) har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 3. juni 2010, meddelt ved skrivelse af 21. juni 2010, hvorved Kommissionen underrettede sagsøgerne om, at der var sket henlæggelse af deres klage med hjemmel i artikel 45 TEUF og artikel 101 TEUF mod Fédération Luxembourgeoise de Football (Det Luxembourgske Fodboldforbund, herefter »FLF«), vedrørende FLF’s reglement, der forbød sagsøgerne at deltage i visse fodboldkampe, hvis antallet af udenlandske spillere på holdkortet var større end et vist antal fastsat i FLF’s reglement.
Sagsøgerne har gjort to anbringender gældende til støtte for søgsmålet:
—
Der er sket en tilsidesættelse af artikel 45 TEUF, i det omfang forpligtelsen, der for nuværende er indskrevet i FLF’s reglement, til på det officielle holdkort at påføre syv spillere, der har fået deres første spillerlicens i Luxembourg, samt forbuddet mod på samme holdkort at påføre mere end fire transferspillere fra indeværende sæson indebærer en direkte forskelsbehandling, der hindrer en statsborger fra en medlemsstat i at udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse på Luxembourgs område. Sagsøgerne har desuden gjort gældende, at i det omfang, FLF’s reglement ikke indebærer en direkte forskelsbehandling, men en indirekte, er de af FLF påberåbte mål — nemlig at FLF har det sociale mål at fremme fodbold som en amatørsport — ubegrundede og kan derfor ikke anses som legitime mål. Begrænsningerne er således uforholdsmæssige i forhold til det påberåbte mål.
—
Der er sket en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, i det omfang FLF skulle have været anset som en sammenslutning af virksomheder, der tilsidesætter konkurrenceretten og mere specifikt artikel 101 TEUF, eftersom begrænsningerne i forhold til antallet af udenlandske spillere havde erhvervsmæssige konsekvenser for professionelle sportsudøvere og skadede den fri konkurrence blandt luxembourgske fodboldklubber.
Full & Egal Universal Law Academy