20.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 317/33
Sag anlagt den 14. september 2010 — Ungarn mod Kommissionen
(Sag T-407/10)
2010/C 317/61
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Republikken Ungarn (ved M. Fehér og, K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Artikel 1, stk. 3 og 4, i samt bilag II til Kommissionens beslutning K(2010) 4593 af 8. juli 2010 vedrørende et stort projekt benævnt »Genopbygning af jernbanelinjen Budapest-Kelenföld — Székesfehérvár-Boba, sektion I, fase 1«, der indgår i det operationelle program »Transport« om strukturstøtte ydet gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, annulleres, i det omfang de nævnte bestemmelser fastsætter det maksimale beløb, hvorpå satsen for medfinansiering finder anvendelse, således, at de støtteberettigede udgifter ikke omfatter den betalte moms.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter delvist Kommissionens beslutning K(2010) 4593 af 8. juli 2010 vedrørende et stort projekt benævnt »Genopbygning af jernbanelinjen Budapest-Kelenföld — Székesfehérvár-Boba, sektion I, fase 1«, der indgår i det operationelle program »Transport« om EU-strukturstøtte ydet inden for konvergensmålets rammer gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. I den nævnte beslutning godkendte Kommissionen udbetalingen af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til det omhandlede store projekt. Kommissionen fandt endvidere, at et refusionsberettiget momsbeløb ikke kunne medregnes i det maksimale beløb, hvorpå satsen for den prioriterede medfinansiering fra det operationelle program skal anvendes i det omhandlede store projekts tilfælde.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at Kommissionen ved sin vedtagelse af den anfægtede beslutning tilsidesatte bestemmelser i EU-retten, herunder i særdeleshed artikel 56, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1083/2006 (1) og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1084/2006 (2).
Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 3, litra e), i forordning nr. 1084/2006 klart fastsætter, at refusionsberettiget moms ikke er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Efter sagsøgerens opfattelse kan det af denne bestemmelse klart udledes, at ikke-refusionsberettiget moms derimod er støtteberettiget. Som følge heraf og henset til, at støttemodtageren med hensyn til det store projekt, der er omhandlet i den anfægtede beslutning (Nemzeti Infrastruktúra Fejlesztö Zrt.), ikke i EU-retten eller i nationale regler om moms anses for en afgiftspligtig person, hvorfor denne ikke kan få den betalte moms refunderet, burde Kommissionen ikke i den anfægtede beslutning have udelukket momsudgifterne fra støtten.
Sagsøgeren har endvidere kritiseret, at Kommissionen ved ikke at anse de udgifter for støtteberettigede, der i forordning nr. 1084/2006 ikke er opregnet som ikke-støtteberettigede, og som i den tilsvarende nationale lovgivning udtrykkeligt er omtalt som støtteberettigede, med den anfægtede beslutning har frataget medlemsstaterne den kompetence, der tilkommer dem i henhold til artikel 56, stk. 4, i forordning nr. 1083/2006.
Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionens opfattelse, hvorefter en støttemodtager, der har betalt moms, kan få denne »refunderet« gennem den moms, der pålægges den afgift, som opkræves af forvalteren af den infrastruktur, der er opført af støttemodtageren, udgør en meget vid fortolkning af begrebet »refusionsberettiget moms« i artikel 3, litra e), i forordning nr. 1084/2006, der ikke er belæg for i ordlyden af denne bestemmelse, og som i øvrigt også tilsidesætter EU-reglerne om moms. Ifølge sagsøgeren er støttemodtageren, der opfører infrastrukturen, og de virksomheder, der forvalter infrastrukturen, når den er opført, uafhængige af hinanden, og de er kun indirekte knyttet til hinanden i medfør af den relevante lovgivning og følgelig ikke ved handelstransaktioner. Sagsøgeren har i den sammenhæng gjort gældende, at støttemodtager er forpligtet til faktisk og endeligt at bære udgifterne til den betalte moms.
Endelig har sagsøgeren anført, at hverken forordning nr. 1083/2006 eller forordning nr. 1084/2006 kan fortolkes således, at Kommissionen ved vurderingen af de støtteberettigede udgifter, herunder den støtteberettigede moms, kan begrunde sin beslutning i den omstændighed, at medlemsstaten kunne have valgt en anden retlig løsning for gennemførelsen af projektet og forvaltningen af infrastrukturen. I den sammenhæng har sagsøgeren gjort gældende, at organiseringen af forvaltningen af de nationale infrastrukturer og af den public service, der vedrører dem, grundlæggende henhører under medlemsstaternes kompetence. Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionen, forudsat at kravene i EU-reglerne overholdes, skal anerkende medlemsstatens valg i forbindelse med fastlæggelsen af de støtteberettigede udgifter med hensyn til, om støttemodtageren er afgiftspligtig eller ej, og konsekvenserne af dette valg.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210, s. 25).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11.7.2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 (EUT L 210, s. 79).
Full & Egal Universal Law Academy