6.11.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/61
Sag anlagt den 17. september 2010 — Armani mod KHIM — Annunziata Del Prete (AJ AMICI JUNIOR)
(Sag T-420/10)
2010/C 301/97
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: Georgio Armani SpA (Milano, Italien) (ved avvocato M. Rapisardi)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Annunziata Del Prete (Napoli, Italien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer (sag R1360/2009-2) annulleres som følge af urigtig og uretmæssig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2009/207, idet det blev fastslået, at der ikke forelå risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.
—
Sagsøgerens argumenter i indsigelsessagen tages til følge i overensstemmelse med Indsigelsesafdelingens afgørelse.
—
EF-varemærkeansøgning nr. 6314462 indgivet under navnet »Annunziata del Prete« afslås i sin helhed i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 for de varer og tjenesteydelser, der er dækket af ansøgningen.
—
Harmoniseringskontoret pålægges at opfylde afgørelsen og ikke at tillade varemærkeregistreringen »AJ AMICI JUNIOR«.
—
Harmoniseringskontoret pålægges alene eller sammen med ansøgeren Annunziata del Prete til GIORGIO ARMANI SpA at betale samtlige de af selskabet i sagen afholdte omkostninger.
—
Det besluttes som konsekvens af annullationen, at sagsøgeren godtgøres de omkostninger, som selskabet har afholdt i sagen, herunder de omkostninger, der er afholdt i retssagen i overensstemmelse med artikel 91, litra b), i procesreglementet af 2. maj 1991.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Annunziata Del Prete.
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »AJ Amici Junior« (ansøgning nr. 6 314 462) for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25 og 35.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Giorgio Armani SpA.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det italienske figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »AJ Armani Jeans« (nr. 912114) for varer i klasse 9, 25 og 35, og det italienske ordmærke, der indeholder ordbestanddelen »ARMANI JUNIOR« (nr. 998 554) for varer i klasse 25 og 35.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 vedrørende tilstedeværelse af risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker og varer, der er omfattet af disse.
Full & Egal Universal Law Academy