4.12.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/56
Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Divandari mod Rådet
(Sag T-497/10)
2010/C 328/87
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ali Divandari (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Wyatt, QC, samt barrister R. Blakeley)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Punkt 1 i afsnit I, del A, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
—
Punkt 2 i afsnit II, del A, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør heraf.
De af sagsøgeren påberåbte fire søgsmålsgrunde er de samme som den første, anden og femte søgsmålsgrund, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.
(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 195, s. 25.
(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.
Full & Egal Universal Law Academy