29.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 30/51
Sag anlagt den 29. november 2010 — Omya mod KHIM — Alpha Calcit (CALCIMATT)
(Sag T-547/10)
2011/C 30/91
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Omya AG (Oftringen, Schweiz) (ved advokat F. Kuschmirek)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbH (Köln, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 16. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1370/2009-1) annulleres, og sagsøgte tilpligtes at registrere EF-varemærkeansøgning nr. 5 200 654»CALCIMATT« for samtlige de heraf omfattede varer.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Subsidiært udsættes sagen indtil Harmoniseringskontoret har truffet endelig afgørelse om ophævelse af EF-varemærke 003513488 »CALCILAN«.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Omya AG
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CALCIMATT« for varer i klasse 1 og 2
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Alpha Calcit Füllstoffgesellschaft mbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De internationalt registrerede ordmærker »CALCIPLAST«, »CALCILIT« og »CALCICELL« for varer i klasse 1 og 19, EF-ordmærkerne »Calcilit« og »CALCILAN« for varer i klasse 1 og 19 og de nationale ordmærker »CALCICELL« og »CALCIPLAST« for varer i klasse 1
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Annullation af indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på registreringsansøgningen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), henset til at de omtvistede varemærker ikke har en sådan lighed, at de kan forveksles for så vidt angår de heraf omfattede varer.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy