19.2.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/30
Sag anlagt den 21. december 2010 — macros consult mod KHIM — MIP Metro (makro)
(Sag T-579/10)
2011/C 55/54
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: macros consult GmbH — Unternehmensberatung für Wirtschafts — und Finanztechnologie (Ottobrunn, Tyskland) (ved advokat T. Raible)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 18. oktober 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 339/2009-4) omgøres således, at den af sagsøgeren indbragte klage for appelkammeret er begrundet, og at ugyldighedsbegæringen derfor tages til følge.
—
Harmoniseringskontoret og MIP Metro Group tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med ugyldighedssagen og klagesagen ved Harmoniseringskontoret såvel som i forbindelse med sagen ved Retten.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et figurmærke, som indeholder ordbestanddelen »makro«, for varer og tjenesteydelser i klasse 1-42
Indehaver af EF-varemærket: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: macros consult GmbH
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Begæring om, at varemærket erklæres ugyldigt i henhold til artikel 53, stk. 1, litra c), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), med hensyn til de varer og tjenesteydelser, der er blevet registreret i klasse 9, 35, 36 og 41
Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra c), og stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009, da sagsøgeren allerede før det omtvistede EF-varemærkes ansøgningsdato gjorde brug af betegnelsen »macros Consult« som navn og firmabetegnelse/virksomhedskendetegn, og derfor har en prioritetsret til dette kendetegn i henhold til § 5, stk. 2, første punktum, i den tyske Markengesetz.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy