Kendelse afsagt af Rettens præsident af 25. juni 2010 – Regione Puglia mod Kommissionen
(Sagerne T-84/10 R og T-223/10 R)
»Særlige rettergangsformer – beslutning om nedsættelse af en finansiel fællesskabsstøtte – debetnota – udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed«
1. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – kumulativ karakter – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 12 og 13)
2. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – situation, som alvorligt kan gøre indgreb i en regional enheds udøvelse af dens public service-opgaver – bevisbyrde (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 18-22 og 25)
3. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – alvorlig og uoprettelig skade – økonomisk tab – tab, som kan afhjælpes ved tilkendelse af en erstatning inden for rammerne af hovedsagen – ingen uafhjælpelig karakter (art. 268 TEUF, 278 TEUF, 279 TEUF og 340 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 23 og 24)
Angående
Påstand om udsættelse af gennemførelsen af dels Kommissionens afgørelse K(2009) 10350 af 22. december 2009 om nedsættelse af den støtte, som oprindeligt var tildelt fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det operative program POR Puglia, der hørte under mål 1 (2000-2006) i Italien, dels den betalingsordre, der er indeholdt i debetnotaen af 26. februar 2010, der er udstedt som følge af den nævnte beslutning.
Konklusion
1)
Sagerne T-84/10 R og T-223/10 R forenes med henblik på nærværende kendelse.
2)
Begæringerne om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
3)
Afgørelse om sagens omkostninger udsættes.
Full & Egal Universal Law Academy