17.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2012 — Eurogate Distribution GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)
(Sag C-28/11) (1)
(EF-toldkodeks - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 204, stk. 1, litra a) - toldoplagsprocedure - toldskyld opståen som følge af misligholdelse af en forpligtelse - forsinket bogføring i lagerregnskabet af oplysninger om varens udtagning af toldoplaget)
2012/C 355/05
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Eurogate Distribution GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — forsinket bogføring i lagerregnskabet af varens udtagning af toldoplaget — accept af, at der opstår toldskyld som sanktion for denne tilsidesættelse
Konklusion
Artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at i tilfælde af ikke-fællesskabsvarer medfører en misligholdelse af forpligtelsen til at bogføre fraførslen af varerne fra toldoplaget i det til dette formål foreskrevne lagerregnskab senest på tidspunktet fraførslen, at der opstår toldskyld for disse varer, uanset om de er blevet genudført.
(1) EUT C 238 af 13.8.2011.
Full & Egal Universal Law Academy