10.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 73/5
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. januar 2012 — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) mod Nike International Ltd og Aurelio Muñoz Molina
(Sag C-53/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 58 - forordning (EF) nr. 2868/95 - regel 49 og 50 - ordmærket R10 - indsigelse - overdragelse - realitetspåkendelse af klage - begrebet »klageberettiget person« - anvendelse af Harmoniseringskontorets retningslinjer)
2012/C 73/08
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)
De andre parter i sagen: Nike International Ltd (ved abogado M. de Justo Bailey) og Aurelio Muñoz Molina
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. november 2010 i sag T-137/09, Nike International Ltd mod KHIM — Aurelio Muñoz Molina, hvorved Retten annullerede afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) den 21. januar 2009 (sag R 551/2008-1).
Konklusion
1)
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 24. november 2010, Nike International mod KHIM — Muñoz Molina (R10) (sag T-137/09) ophæves, for så vidt som Retten i dommen i strid med artikel 58 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1891/2006 af 18. december 2006, og regel 49 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1041/2005 af 29. juni 2005, fastslog, at Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i afgørelsen truffet den 21. januar 2009 (sag R 551/2008-1) tilsidesatte regel 31, stk. 6, og regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 ved at erklære, at den af Nike International Ltd. indgivne klage ikke kunne antages til realitetsbehandling.
2)
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.
3)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
(1) EUT C 152 af 21.5.2011.
Full & Egal Universal Law Academy