27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/5
Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. september 2012 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Y (sag C-71/11) og Z (sag C-99/11) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Forenede sager C-71/11 og C-99/11) (1)
(Direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - artikel 2, litra c) - anerkendelse som »flygtning« - artikel 9, stk. 1 - begrebet »forfølgelse« - artikel 10, stk. 1, litra b) - religion som forfølgelsesårsag - forbindelse mellem denne forfølgelsesårsag og forfølgelsen - pakistanske statsborgere, der tilhører ahmadiyya-trossamfundet - de pakistanske myndigheders handlinger, der har til formål at forbyde offentlig udøvelse af religion - handlinger, der er tilstrækkeligt alvorlige til, at den berørte har grund til at frygte forfølgelse på grund af sin religion - individuel vurdering af kendsgerninger og omstændigheder - artikel 4)
2012/C 331/08
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagsøgte: Y (sag C-71/11) og Z (sag C-99/11)
Procesdeltagere: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht og Bundesbeauftragter für Asylangelegenheiten beim Bundesamt für Migration und Flüchtlinge
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 2, litra c) og artikel 9, stk. 1, litra a) i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12) — betingelser for anerkendelse som flygtning — forfølgelse af tilstrækkeligt alvorlig karakter — de pakistanske myndigheders handlinger, der har til formål at begrænse Ahmadiyya-trossamfundets aktiviteter
Konklusion
1)
Artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at:
—
ikke ethvert indgreb i religionsfriheden, der krænker artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan udgøre »forfølgelse« som omhandlet i den nævnte bestemmelse i direktivet
—
der kan foreligge forfølgelse som følge af et indgreb i den ydre udøvelse af den nævnte frihed, og
—
med henblik på at bedømme, om et indgreb i retten til religionsfrihed, der krænker artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan udgøre »forfølgelse«, skal de kompetente myndigheder prøve, om den berørte under hensyn til vedkommendes personlige forhold løber en reel risiko for bl.a. at blive udsat for forfølgelse eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra de aktører, der henvises til i direktivets artikel 6 i direktiv 2004/83, på grund af udøvelsen af denne frihed i hjemlandet.
2)
Artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at ansøgeren har en velbegrundet frygt for forfølgelse, når de kompetente myndigheder under hensyn til ansøgerens personlige forhold finder, at det med rimelighed kan forventes, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil udføre religiøse handlinger, der vil udsætte vedkommende for en reel risiko for forfølgelse. De nævnte myndigheder kan i forbindelse med den individuelle vurdering af en ansøgning om flygtningestatus ikke med rimelighed forvente, at ansøgeren afstår fra disse religiøse handlinger.
(1) EUT C 130 af 30.4.2011
EUT C 173 af 11.6.2011.
Full & Egal Universal Law Academy