18.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 250/4
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2012 — Asociación Nacional de Grandes Empresas de Distribución (ANGED) mod Federación de Asociaciones Sindicales (FASGA), Federaciόn de Trabajadores Independientes de Comercio (Fetico), Federaciόn Estatal de Trabajadores de Comercio, Hostelería, Turismo y Juego de UGT og Federaciόn de Comercio, Hostelería y Turismo de CC.OO. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-78/11) (1)
(Direktiv 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - ret til årlig betalt ferie - sygeorlov - årlig ferie, der falder sammen med sygeorlov - ret til årlig betalt ferie på et andet tidspunkt)
2012/C 250/07
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Asociación Nacional de Grandes Empresas de Distribución (ANGED)
Sagsøgte: Federación de Asociaciones Sindicales (FASGA), Federaciόn de Trabajadores Independientes de Comercio (Fetico), Federaciόn Estatal de Trabajadores de Comercio, Hostelería, Turismo y Juego de UGT og Federaciόn de Comercio, Hostelería y Turismo de CC.OO.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9) — midlertidig uarbejdsdygtighed opstået pludseligt under en ferieperiode — national lovgivning, der ikke tillader en afbrydelse af den årlige ferieperiode med efterfølgende afholdelse af den fulde eller resterende periode
Konklusion
Artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser, som fastsætter, at en arbejdstager, hvis uarbejdsdygtighed er opstået under den årlige betalte ferieperiode, ikke har ret til efterfølgende at afholde nævnte årlige ferie, som falder sammen med uarbejdsdygtighedsperioden.
(1) EUT C 152 af 21.5.2011.
Full & Egal Universal Law Academy