18.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 250/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. juni 2012 — Mahagében Kft mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-80/11) og Péter Dávid mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-142/11) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Baranya Megyei Bíróság, Jász-Nagykun-Szolnok Megyei Bíróság — Ungarn)
(Forenede sager C-80/11 og C-142/11) (1)
(Beskatning - moms - sjette direktiv - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag - betingelser for udøvelse - artikel 273 - nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig - nationale afgiftsmyndigheders praksis - nægtelse af ret til fradrag i tilfælde af retsstridig adfærd hos udstederen af fakturaen for de goder eller tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af denne ret - bevisbyrde - den afgiftspligtige persons forpligtelse til at sikre sig og bevise, at udstederen af denne faktura har haft en retmæssig adfærd)
2012/C 250/08
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Baranya Megyei Bíróság, Jász-Nagykun-Szolnok Megyei Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Mahagében Kft (sag C-80/11) og Péter Dávid (sag C-142/11)
Sagsøgte: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-80/11) og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága (sag C-142/11)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Baranya Megyei Bíróság — fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — nationale afgiftsmyndigheders betingelser for at udøve retten til at fradrage indgående moms — den afgiftspligtiges forpligtelse til at bevise, at den transaktion, der er genstand for fakturaen, reelt har fundet sted, og at det selskab, der har udstedt fakturaen, har handlet forskriftsmæssigt
Konklusion
1)
Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig merværdiafgift, at fradrage beløbet på den merværdiafgift, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.
2)
Artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), og artikel 273 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter retten til fradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har sikret sig, at udstederen af fakturaen for de goder, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem samt havde opfyldt sin pligt til at angive og indbetale merværdiafgiften, eller med den begrundelse, at den nævnte afgiftspligtige person foruden nævnte faktura ikke er i besiddelse af dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten er fastsat i direktiv 2006/112, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære.
(1) EUT C 179 af 18.6.2011.
Full & Egal Universal Law Academy