30.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 194/4
Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. maj 2012 — Helena Rubinstein og L’Oréal SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Allergan Inc.
(Sag C-100/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 5 - EF-ordmærkerne BOTOLIST og BOTOCYL - EF-figur- og ordmærkerne BOTOX og de nationale figur- og ordmærker BOTOX - ugyldighedserklæring - relative registreringshindringer - skade på renomméet)
2012/C 194/05
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Helena Rubinstein og L’Oréal SA (ved Rechtsanwalt A. von Mühlendahl)
De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Allergan Inc. (ved barrister F. Clark)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. december 2010 i de forenede sager T-345/08 og T-357/08, Rubinstein og l’Oréal mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) — Allergan (Botolist og Botocyl), hvorved Retten ikke gav medhold i annullationssøgsmålet indgivet af indehaveren af EF-ordmærket »BOTOLIST« for varer i klasse 3 til prøvelse af afgørelse truffet den 28. maj 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 863/2007-1), som ophævede annullationsafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede begæringen om at erklære det nævnte varemærke ugyldigt, som indehaveren af de nationale og EF-ord- og figurmærker »BOTOX« havde indgivet for varer i klasse 5 og 16 samt for tjenesteydelser i klasse 42 — fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) 40/94 (nu artikel 8, stk. 4, (EF) nr. 207/2009) — registreringshindring — skadeligt for renomméet — fortolkning og anvendelse af artikel 73 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 75 i forordning nr. 207/2009) — begrundelsespligt
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Helena Rubinstein SNC og L’Oréal SA betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 145 af 14.5.2011.
Full & Egal Universal Law Academy