31.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 98/9
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. februar 2012 — Eon Aset Menidjmunt OOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)
(Sag C-118/11) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 og 176 - ret til fradrag - betingelse om anvendelse af varerne og tjenesteydelserne i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner - fradragsrettens opståen - kontrakt om leje af bil - leasingkontrakt - køretøj, der anvendes af arbejdsgiveren til vederlagsfri transport af en ansat mellem dennes bopæl og arbejdsstedet)
2012/C 98/12
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad — Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Eon Aset Menidjmunt OOD
Sagsøgte: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af artikel 168, 173 og 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — begrænsning af retten til fradrag af indgående moms — nationale retsforskrifter, hvorefter det for indrømmelse af retten til fradrag af indgående moms som ufravigelig betingelse kræves, at varerne og tjenesteydelserne anvendes til selvstændig økonomisk virksomhed, og som ikke fastsætter en reguleringsordning for de tilfælde, hvor varerne eller tjenesteydelserne i første omgang ikke udgør en del af omsætningen, men som i en skatteperiode efter deres erhvervelse anvendes til udførelse af afgiftspligtige transaktioner
Konklusion
1)
Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at
—
en lejet bil anses for anvendt i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, hvis der findes en direkte og umiddelbar forbindelse mellem anvendelsen af den lejede bil og den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed, og at fradragsretten indtræder ved udløbet af den periode, som hver af disse betalinger vedrører, og at der skal tages højde for en sådan forbindelse
—
en bil, der er lejet på grundlag af en leasingkontrakt, og som er kvalificeret som et investeringsgode, anses for anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, hvis den afgiftspligtige person i denne egenskab erhverver dette gode, og fuldt ud henfører det til virksomhedens formue, eftersom den indgående merværdiafgift, der skal betales, er fuldt ud og umiddelbart fradragsberettiget, og enhver anvendelse af det nævnte gode til brug for den afgiftspligtige person, hans personale eller til andre formål, som er virksomheden uvedkommende, sidestilles med en tjenesteydelse, som udføres mod vederlag.
2)
Artikel 168 og 176 i direktiv 2006/112 er ikke til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter en undtagelse fra fradragsretten for varer og tjenesteydelser, der er bestemt for vederlagsfrie transaktioner eller for anden virksomhed end den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, under forudsætning af, at de som investeringsgoder kvalificerede varer ikke henføres under virksomhedens formue.
(1) EUT C 145 af 14.5.2011.
Full & Egal Universal Law Academy