22.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 287/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. juli 2012 — Torsten Hörnfeldt mod Posten Meddelande AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Södertörns tingsrätt — Sverige)
(Sag C-141/11) (1)
(Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - national lovgivning, der giver en ubetinget ret til at arbejde indtil det fyldte 67. år, og som tillader automatisk ophør af ansættelseskontrakten ved udgangen af den måned, hvor arbejdstageren når denne alder - manglende hensyntagen til alderspensionens størrelse)
2012/C 287/18
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Södertörns tingsrätt
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Torsten Hörnfeldt
Sagsøgt: Posten Meddelande AB
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Södertörns tingsrätt — fortolkning af det generelle retsprincip om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af alder og af artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — national lovgivning og kollektiv overenskomst, der giver arbejdstagerne en ubetinget ret til at arbejde, indtil de fylder 67, og som bestemmer, at disse afskediges automatisk uden opsigelse ved udgangen af den måned, hvor arbejdstageren fylder 67, uden hensyntagen til den pension, som arbejdstageren rent faktisk vil få udbetalt
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en arbejdsgiver kan bringe en arbejdstagers ansættelseskontrakt til ophør alene af den grund, at den pågældende er fyldt 67 år, og som ikke tager hensyn til den alderspension, som den berørte vil oppebære, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk mål, og hvis den udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål.
(1) EUT C 152 af 21.5.2011.
Full & Egal Universal Law Academy