16.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. december 2012 — Leno Merken BV mod Hagelkruis Beheer BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ’s-Gravenhage — Nederlandene)
(Sag C-149/11) (1)
(EF-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 15, stk. 1 - begrebet »reel brug af varemærket« - det territoriale omfang af brugen - brug af EF-varemærket på en enkelt medlemsstats område - tilstrækkelighed)
2013/C 46/05
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof te ’s-Gravenhage
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Leno Merken BV
Sagsøgt: Hagelkruis Beheer BV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Gerechtshof te’s-Gravenhage — fortolkning af artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1) — brug af varemærket — reel brug — begreb — brug af EF-varemærket inden for en enkelt medlemsstat — sidstnævntes antagelse af, at der foreligger reel brug, hvis der er tale om et identisk nationalt varemærke
Konklusion
Artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker skal fortolkes således, at der ved vurderingen af kravet om »reel brug inden for Fællesskabet« af et varemærke i henhold til denne bestemmelse skal ses bort fra grænserne for medlemsstaternes område.
Der er gjort »reel brug« af et EF-varemærke i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, når dette er brugt i overensstemmelse med dets væsentligste funktion med henblik på at bevare eller erhverve markedsandele i Det Europæiske Fællesskab for de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af det pågældende varemærke. Det tilkommer den forelæggende ret at bedømme, om betingelserne er opfyldt i hovedsagen, under hensyntagen til samtlige relevante faktiske omstændigheder, såsom navnlig de særlige forhold på det omhandlede marked, arten af de varer eller tjenesteydelser, som er beskyttet af varemærket, det territoriale og kvantitative omfang af brugen samt hyppigheden og regelmæssigheden af brugen.
(1) EUT C 179 af 18.6.2011.
Full & Egal Universal Law Academy