29.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 295/11
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juli 2012 — Bawaria Motors Sp. z o.o. mod Minister Finansów (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)
(Sag C-160/11) (1)
(Direktiv 2006/112/EF - moms - artikel 136 - fritagelser - artikel 313-315 - den særlige fortjenstmargenordning - en afgiftspligtig videreforhandlers levering af brugte køretøjer - køretøjer, der tidligere er blevet leveret med momsfritagelse til den afgiftspligtige videreforhandler af en anden afgiftspligtig person, som har foretaget delvist fradrag af den indgående moms)
2012/C 295/18
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bawaria Motors Sp. z o.o.
Sagsøgt: Minister Finansów
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 136, artikel 313, stk. 1, artikel 314 og 315 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — særordning for afgiftspligtige videreforhandlere — salg af brugte motorkøretøjer til en slutforbruger — anvendelse af ordningen vedrørende »fortjenstmargen« i et tilfælde, hvor videreforhandleren har købt motorkøretøjer med afgiftsfritagelse af en person, der selv har været berettiget til delvis fradrag af indgående afgift
Konklusion
Artikel 313, stk. 1, og artikel 314 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets artikel 136 og 315, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig videreforhandler ikke kan anvende fortjenstmargenordningen, når vedkommende leverer motorkøretøjer, der er brugte genstande som omhandlet i direktivets artikel 311, stk. 1, nr. 1), og som vedkommende tidligere har erhvervet med fritagelse for merværdiafgift fra en anden afgiftspligtig person, der havde ret til delvist fradrag af den indgående afgift på købsprisen for disse køretøjer.
(1) EUT C 204 af 9.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy