27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/8
Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. september 2012 — Maurice Robert Josse Marie Ghislain Lippens, Gilbert Georges Henri Mittler og Jean Paul François Caroline Votron mod Hendrikus Cornelis Kortekaas, Kortekaas Entertainment Marketing BV, Kortekaas Pensioen BV, Dirk Robbard De Kat, Johannes Hendrikus Visch, Euphemia Joanna Bökkerink, Laminco GLD N-A og Ageas NV, tidligere Fortis NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-170/11) (1)
(Forordning (EF) nr. 1206/2001 - samarbejde om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område - materielt anvendelsesområde - afhøring ved en ret i en medlemsstat af et vidne, der er part i hovedsagen, og som har bopæl i en anden medlemsstat - mulighed for at indkalde en part som vidne for den kompetente ret i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende)
2012/C 331/12
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Maurice Robert Josse Marie Ghislain Lippens, Gilbert Georges Henri Mittler og Jean Paul François Caroline Votron
Sagsøgt: Hendrikus Cornelis Kortekaas, Kortekaas Entertainment Marketing BV, Kortekaas Pensioen BV, Dirk Robbard De Kat, Johannes Hendrikus Visch, Euphemia Joanna Bökkerink, Laminco GLD N-A og Ageas NV, tidligere Fortis NV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad Der Nederlanden — fortolkning af artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174, s. 1) — anvendelsesområde — nederlandske retsinstansers afhøring af vidner, der også er parter i hovedsagen, men som ikke er bosat i Nederlandene — national procesret
Konklusion
Bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, bl.a. artikel 1, stk. 1, skal fortolkes således, at den kompetente ret i en medlemsstat, som ønsker at foretage vidneafhøring af en part, der har bopæl i en anden medlemsstat, med henblik på en sådan afhøring har mulighed for at indkalde denne part og at foretage denne afhøring i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.
(1) EUT C 179 af 18.6.2011.
Full & Egal Universal Law Academy