25.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 258/6
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2012 — Georges Erny mod Daimler AG — Werk Wörth (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Ludwigshafen am Rhein — Tyskland)
(Sag C-172/11) (1)
(Arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - forordning (EØF) nr. 1612/68 - artikel 7, stk. 4 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - lønopnormeringsbeløb, der udbetales til arbejdstagere henhørende under en ordning om deltidsbeskæftigelse forud for pensionering - grænsearbejdere, som skal svare indkomstskat i bopælsmedlemsstaten - fiktiv hensyntagen til indkomstskatten i beskæftigelsesmedlemsstaten)
2012/C 258/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Arbeitsgericht Ludwigshafen am Rhein
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Georges Erny
Sagsøgt: Daimler AG — Werk Wörth
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeitsgericht Ludwigshafen am Rhein, Auswärtige Kammern Landau — fortolkning af artikel 45 TEUF og af artikel 7, stk. 4 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467) — løntillæg indrømmet arbejdstagere som led i en ordning med deltidsbeskæftigelse forud for pensionering — mindre gunstig behandling af grænsearbejdere, der kun er skattepligtige i bopælsstaten, som følge af at den skat, der teoretisk set skal betales af lønnen i beskæftigelsesstaten, indgår i beregningen af løntillægget
Konklusion
Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet er til hinder for bestemmelser i kollektive og individuelle overenskomster, hvorefter et opnormeringsbeløb som det i hovedsagen omhandlede, der udbetales af arbejdsgiveren som led i en ordning om aldersbetinget deltidsbeskæftigelse, skal beregnes således, at der ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for dette opnormeringsbeløb foretages et fiktivt fradrag af den lønindkomstskat, som skyldes i beskæftigelsesmedlemsstaten, selv om det følger af en beskatningsoverenskomst, der har til formål at forhindre dobbeltbeskatning, at gage, lønninger og lignende vederlag, som udbetales til arbejdstagere, der ikke har bopæl i beskæftigelsesmedlemsstaten, beskattes i arbejdstagernes bopælsmedlemsstat. I henhold til nævnte artikel 7, stk. 4, er sådanne bestemmelser retligt ugyldige. Såvel artikel 45 TEUF som bestemmelserne i forordning nr. 1612/68 overlader det til medlemsstaterne eller arbejdsmarkedsparterne frit at vælge mellem de forskellige løsninger, der kan opfylde det formål, som disse bestemmelser hver især tilstræber.
(1) EUT C 226 af 30.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy