26.1.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 26/7
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. november 2012 — Econord Spa mod Comune di Cagno (sag C-182/11), Comune di Varese, Comune di Solbiate (sag C-183/11) og Comune di Varese (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Forenede sager C-182/11 og C-4183/11) (1)
(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - direktiv 2004/18/EF - ordregivende myndigheder, der i forhold til en af dem juridisk uafhængig enhed, som er tilslagsmodtager, udøver en kontrol svarende til den, de fører med deres egne tjenestegrene - ingen pligt til at afholde en tildelingsprocedure efter EU-retlige regler (en såkaldt tildeling »in house«) - enhed, som er tilslagsmodtager og kontrolleret af flere lokale myndigheder i fællesskab - betingelser for at foretage en »in house«-tildeling)
2013/C 26/12
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Econord Spa
Sagsøgte: Comune di Cagno (sag C-182/11), Comune di Varese, Comune di Solbiate (sag C-183/11) og Comune di Varese
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato– fortolkning af artikel 49 TEUF og artikel 56 TEUF — fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler — tildeling uden udbud — overdragelse af den offentlige tjenesteydelse renovation af byaffald tildelt af to offentlige myndigheder, uden anvendelse af en formel procedure til indgåelse af offentlige kontrakter, til et aktieselskab, hvorved de overdragende myndigheder har kapitalandele — fravær af effektiv kontrol hos en af de nævnte myndigheder i relation til det selskab, der er blevet tildelt kontrakten
Konklusion
Når flere offentlige myndigheder i deres egenskab af ordregivende myndigheder sammen opretter en enhed til varetagelse af en af deres offentlige tjenesteydelsesopgaver, eller når en offentlig myndighed tilslutter sig en sådan enhed, er den i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis fastsatte betingelse, hvorefter disse myndigheder for at være fritaget for deres pligt til at iværksætte en offentlig udbudsprocedure i henhold til EU-retten i fællesskab skal udøve en kontrol med denne enhed, der svarer til den kontrol, de fører med deres egne tjenestegrene, opfyldt, når hver af disse myndigheder har en andel i nævnte enheds kapital og ledelsesorganer.
(1) EUT C 211 af 16.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy